Hej!

Alt er i konstant forandring, intet står stille. Alting vil forandre sig, såvel vil alle mennesker også. Men hvad hvis man ikke kan følge med? Hvad hvis man bliver fanget midt i forandringen, sidder fast og kan ikke vælge det rigtige ”tog” videre?

 

Lige nu står jeg midt i alt forandringen, og kan nok ikke helt følge med. Hvad skal jeg? Det er et spørgsmål jeg hyppigt stiller mig selv. Hvad vil jeg gerne gøre med mit liv NU? Også et spørgsmål jeg stiller tit.

Jeg har ventet mange år på at blive færdig med både folkeskolen og gymnasiet, fordi så ville det hele blive fantastisk, voksent, selvstændigt og dejligt. TROEDE JEG.

Jeg havde den her plan, en plan omkring hvad uddannelse på UNI jeg skulle have. Hvad jeg skulle bidrage med til vores store verden.

Nu er jeg færdig på gymnasiet, og det endte ikke helt som det skulle.. I følge min meget nøje planlagte plan.

Jeg blev ramt af eksamensangst mit sidste år på gymnasiet, som desværre ødelagde mange af mine karakterer. Jeg lå generelt til 10/12-taller i mine fag, men det gik ikke som du skulle til eksamen. Efter 1 HF havde jeg et gennemsnit på 9,4 allerede og det var mine dårlige fag, jeg var til eksamen i efter det år. Så 2 HF ville jo bare øge mit snit endnu mere tænkte jeg.. Men ja blev desværre ramt af eksamensangst, hvilket ødelagde de fleste af mine eksaminer på nær 2 – Psykologi og engelsk.

Jeg ville gerne læse psykologi, eller mere præcist kognitionsvidenskab..0e30868f426d352a8375f0d70ffa91b7

Grundet det ”tal” jeg fik med fra gymnasiet er det nu en umulig drøm. Mine evner går spildt, kun på grund af et lille to-cifret tal?

Det er vildt frustrende fordi jeg bestemt ikke er dum, jeg har hovedet skruet godt på – som mange siger.

Så hvad nu? Hvad skal jeg så?

 

Følelsen af at samfundets system, har sat en stopper for min drøm. At et tal har bestemt hvad jeg vil læse, og dermed også lidt min fremtid. Det kan jeg blive utroligt vred over, og sidder med en følelse af at det ikke er helt fair. Men jeg er jo ikke den eneste.

Jeg føler jeg har to stærke kvaliteter, som jeg gerne ville tage videre ud på uddannelse og job.

Jeg har min store kreativitet, og meget idérige del af mig + den mere fordybbende, menneske kendende og fagligt kloge del af mig.

Når jeg ikke kan bruge den fordybbende del, indenfor psykologien. Så må jeg bruge den kreative del!

 

Derfor overvejer jeg nu at undersøge de forskellige design og ingeniør uddannelser, hvor jeg kunne bruge mine kreative kvaliteter godt!

 

Men ligemeget hvad står jeg nu i et sabbatår, og ikke har en plan. På en måde er det vel befriende, at kunne ”gøre hvad jeg vil”. Man behøver vel heller ikke skynde sig?

 

XOXO