//Twisted thoughts and A FRESH START//

”Hej bloggen”

 

Idag blogger jeg. Imorgen blogger jeg. Dagen efter imorgen, blogger jeg. Jeg VIL blogge.

INSPIRATION ER ENDELIG KOMMET IGENNEM

 

screen-shot-2017-09-03-at-22-04-28

 

Er jeg god til det?

Det ved jeg ikke – men det kan jeg blive. Viljen er der i hvertfald NU.

 

Hvad så nu, hvad vil der ske på bloggen?

Følg med, så ser vi hvad der sker. Det ser for mig lovende ud, så lad os komme igang XOXO

 

//KUNSTEN AT TAGE DET RIGTIGE VALG//

HEJ BLOGGEN

 

Hvad går jeg og laver? Hvorfor lægger jeg ikke op regelmæssigt? Hvorfor har jeg ingen rytme med bloggen.. Selvom at jeg får gode views når jeg opdatere?

Det vil jeg på en måde prøve at besvare lidt her. Jeg har tænkte rigtig meget over mange store ting, fordi jeg lige nu føler at jeg er i et stadie i mit liv hvor jeg skal tage store beslutninger. Men også tage de ”rigtige” valg, og på en måde føler jeg at min nærmeste fremtid bliver bestemt af, hvad JEG vælger at gøre nu.

 

Jeg går i 2.HF og jeg er så tæt på at blive student! Hvilket er helt sindsygt, og jeg ser virkelig frem til at sige farvel til gymnasie livet!

Men det betyder også at jeg snart ikke går i skole mere, med mindre jeg søger ind på universitetet. Jeg troede egentlig jeg havde langt en klar plan for, hvordan mine næste 3 år så ud.

  1. Jeg færdiggør min HF, og søger ind på Jura studiet i enten Århus eller KBH
  2. Jeg kommer forhåbentlig ind på studiet og flytter til den by jeg bliver optaget
  3. Derefter går jeg på UNI og nyder livet som studerende, og ser frem til en fremtid som advokat

 

 

7d25c316ef1f33f6ab06c88f05c50ee5

Men lige nu ser den her plan ikke realistisk ud mere… Jeg har hele tiden vist at det ville være meget dyrt at flytte til KBH eller Århus, og var igang med at spare op..

Jeg var så uheldig at miste mit job, fordi jeg blev 18 år og blev desværre afskediget af den grund. Det satte min plan helt på pause, fordi jeg ikke får en høj SU, var jeg nød til at bruge af min opsparing får at kunne klare mig. Jeg har været uheldig at computer og flere store ting gik i stykker, og derfor måtte min opsparing igen lide…

Så lige nu er jeg stadig uden arbejde og jeg er nu fyldt 19 år. Jeg bliver student om et halvt år, og jeg føler ikke at det er realistisk at mit budget kan klare at flytte hjemmefra – da jeg ville skulle have en ret stor sum penge bare til et indskud der hvor jeg nu ville have flyttet hen.

Jeg er også begyndt at tvivle meget på om Jura er det rigtige for mig? Om det virkelig er den fremtid jeg ser foran mig, at blive fuldmægtig advokat? Selvfølgelig kunne jeg bare starte på studiet og stoppe hvis jeg ikke følte at det var det rigtige.. Men på en måde føler jeg også det ville være spild af min tid? Hvis i forstår mig?

Det jeg gerne ville med det her indlæg var at snakke lidt med jer om, hvordan man ved om man tager det rigtige valg? Ikke fordi jeg nødvendigvis har et rigtigt svar på det spørgsmål.. Men nu jeg selv er lidt i en fase med mange beslutninger. Kunne jeg give jer lidt stof til eftertanke hvis i selv sidder i en position som mig!

Jeg har taget en beslutning om hvad jeg gør nu. Fristen for ansøgning til universitetet er i Marts, og jeg ansøger IKKE.  

Jeg har valgt at tage 1-2 sabbat år, alt efter hvad det første sabbat år vil føre med sig. På grund af den voksende tvivl jeg har fået til, hvilket studie jeg skal læse og søge ind på. Har jeg valgt at vente med at ansøge og simpelthen tage en pause fra skole, og med den pause forhåbentlig opdage hvilke interesser jeg har og hvor jeg vil hen i livet.

Jeg skal først og fremmest finde mig et job nu, og derefter planlægge mit sabbat år – da jeg gerne vil ud og rejse hvis jeg alligevel tager pause fra skolebænken.

Så hvordan ved man om man har taget den rigtige beslutning? 

Jeg tror det er vigtigt at lytte til hvad ens behov er, og hvad man higer mest efter. Nogle gange er det noget helt andet end hvad man tror. Lige i en situation som min, at vælge rigtigt omkring uddannelse. Der tror jeg man skal tænke over om man er skoletræt? Er jeg klar til at komme videre i skole systemet? Er jeg sikker på mit studievalg? Og hvad er det egentlig jeg gerne vil jobmæssigt senere i livet?

Fordi nogle gange tror jeg man sætter ambitioner efter, hvad andre folk måske forventer af en? Og det tror jeg også man kan komme til helt ubevidst. Det tror jeg måske er det jeg har gjort, ved at egentlig have valgt Jura. Så forventninger fra sit miljø, omgangskreds osv. skal ikke have den afgørende beslutning i sådan et tilfælde som dette.

Alt i alt tror jeg bare man skal være en smule egoistisk når man skal tage vigtige valg, fordi beslutningen kommer til enten at gavne eller pine dig/sig selv. Tag en beslutning der giver mening for dig, det behøver ikke at skulle give meningen for andre end dig selv.

Cliché som det lyder: SÅ HAR DU KUN ÉT LIV, OG DET ER DIG SOM SKAL STYRE BÅDEN

Ved slet ikke om det her indlæg giver mening, men havde bare nogle tanker jeg gerne ville dele med jer. Måske kunne i bruge det, og måske ikke. Håber i kan!

Som svar til det aller første jeg skrev i indlægget. Så har jeg ikke lagt op, fordi jeg simpelthen ikke har haft overskuddet og har manglet en ro omkring mig. Og roen er så kommet nu, hvor nogle af de store beslutninger er blevet taget..

Ser frem til at blive mere aktiv herinde, og håber nogle af jer vil følge med!

XOXO

//TANKEMYLDER – BRIDGET? – SINGLE LIVET?//

Screen Shot 2016-09-02 at 11.03.44HEJ alle skønne mennesker!

For en ekstra ”teatralsk” feeling når i læser dette – Så sæt lige ”All by myself” med Jamie O’neal på repeat.

Jeg tænkte det kunne være meget sjovt at lave et indlæg om singlelivet, om at være sin egen version af den elskede ”Bridget Jones” – Mesteren over singlelivets små kiksede goder, hvis man kan kalde det det. Min egen nuværende situation er at jeg er single, og jeg elsker det for det meste – Men samtidig så elsker jeg også at have et trofast, sødt, lækkert, og kærligt mandfolk ved min side. MEN det her indlæg skal handle om blandt andet hvordan vi piger skal holde af os selv, som de lækre single kvinder vi er så mange af! Men også om en episode som skete for en uges tid siden, hvor jeg først fik startet dette singlelivs tankemylder.

Her i weekenden har jeg blandt andet set alle Bridget Jones film, og jeg elsker dem! Jeg sad der helt alene på mit tydeligt OCD prægede værelse, og drak min trofaste pepsimax. Jeg sagde til mig selv jeg skule udforske Netflix/Viaplay og finde en god film. Men jeg endte alligevel med at afspille min ynglings film som nævnt er ”Bridget Jones” filmene. Jeg er nok ikke den eneste der har det sådan, håber jeg… Da jeg afspillede den blev jeg slået af et mega tankemylder, omkring min egen situation. Jeg sidder der helt sentimental, medfølende og begyndte at tænke over hvorfor jeg er single? Om det egentlig er mig der er stopklodsen? Eller om jeg bare er socialt akavet, og bedst egnet som single? Har i ikke også stilet jer selv de spørgsmål? Det tror jeg de fleste unge piger har. Jeg har stillet dem alt for mange gange til mig selv, og det er egentlig ikke fordi jeg kommer tættere på et endeligt svar af den grund. Men singlelivet er en realitet, og man kan vælge enten at elske det eller at hade det. Jeg er ikke sikker på hvilken side jeg hælder mest til. Synes der er noget helt befriende over at man som single ikke har noget andet menneske, som man skal om man så må sige, forholde sig til eller ”sørger” for. Der er ikke nogle der kan holde dig tilbage, man er selvstændig. Man kan gøre præcis(næsten) hvad man vil, uden nogle siger stop. Du kan spise ligeså meget chokolade du vil, uden der bliver kommenteret på dit forbrug. Ingen der fortæller du skal skære ned, på sit indtag af Pepsi Max. I det hele taget har man en anden form for frihed, ved ikke at være bundet til en anden. Så er der den anden side… De gode lange nætter med nus, kys og kram. En der giver dig alt for meget omsorg, tjekker op på hvad du laver, køber søde ting og bare elsker dig for dig.

Dertil kan de i den grad også bare være udfordrende at være bundet til nogen. Det kan være (for mange) svært at forelske sig, at give den tillid det tager, og lukke den person ind. Det synes jeg i hvertfald er svært. Tror det er en generel ting at jeg har svært ved at binde mig. De forhold jeg har haft har alle varet ca. 6 måneder, og ikke længere. Det er så nok også et spørgsmål om, at jeg ikke var sammen med de rigtige. Men i forstår hvad jeg mener.

 

Unknownytdhgfj

Har lige lyst til at fortælle om en sjov ”oplevelse” jeg havde for lidt tid siden. Jeg var så heldig at komme ind i biografen og se Stephen Hawking’s fremragende foredrag om sorte huller. Det var MEGA FEDT! Men grundet nogle omstændigheder så kunne ingen af mine veninder, eller venner komme med derind. Så stod lidt i et dillema om jeg ville tager derind selv. I biografen uden nogle makker ved siden af. Det er sjovt hvorfor det var så stor en ting for mig? Det var for real, meget svært for mig at finde ud af om jeg bare skulle droppe det, på grund af jeg ikke ville sidde alene. Det lyder jo helt åndssvagt? Med stor overvejelse valgte jeg at bestille en billet til mig selv. Fordi hvorfor skulle jeg egentlig lade mig styre af hvad andre ville tænke? Hvorfor skulle jeg lade mig styre af hvordan man nemt stempler mennesker, som f.eks. går i biografen alene. Overraskende nok var det alt for hyggeligt! Jeg må indrømme jeg synes næsten det var ligeså fedt, som hvis jeg havde haft en med. Jeg havde købt mig lidt chokolade, en Pepsi Max selvfølgelig, og lidt andet slik. Jeg var hoppet i min egen lille ”bridget” identitet. Er ikke sikker på om jeg har en gennemtænkt pointe med det her indlæg. Men bare at i piger/drenge skal ikke lade andres pres gå jer på. I skal ikke hade jer selv for at være singler. I skal ikke være ked af det hvis i aldrig har haft en kæreste. I skal bare ”Embrace it”, bare rocke det. Der er så mange gode ting ved at være single – jeg har nævnt nogle, og der er sikkert mange mange flere! I piger i skal sige til jer selv i er gode nok. Hjælper det ikke, så se ”Bridget Jones” filmene, så er jeg sikker på i får det godt indeni. I er slet ikke alene, langt fra faktisk. Tror det er det i får ud af dette indlæg. Håber det gav meningen…Hvis ikke så fik i bare lidt hygge læsning – og et lille indblik i min single tilværelse.

#Allbymyself og det er fint!

XOXO vi ses snart

 

 

 

//10 TING OM MIG//

Hej bloggen!

Som overskriften siger, vil jeg skrive 10 ting om mig, som både er lidt mærkelige og sjove. Det vil jeg gøre hver mandag, en slags ”10 ting”. Så LÆS MED!

 

  1. Jeg har aldrig slået en bøvs…Hvilket lyder meget mærkeligt, mine forældre har aldrig hørt mig bøvse, heller ikke som spæd?!?. Håber jeg en dag for lov til at, opleve den prestige fyldte oplevelse at slå en bøvs…
  2. Jeg er 158 cm ”høj”. Mildest sagt er jeg virkelig en lille sjæl, og ofte kaldt en dværg. I de små klasser var jeg altid den højeste, men pludselig voksede alle mig over hovedet..
  3. Jeg spiller guitar og synger. Jeg syner og spiller hele tiden, og kan slet ikke lade være. Det er en af mine ynglings hobby’er og sådan har det været fra lille. Guitaren er jeg startet med at spille på for godt et halvt år siden, men har lært det ret hurtigt!
  4. Mit ene ben er lidt længere end det andet..Men vi snakker lige omkring en 0,3-0,5 cm. Det er ret så normalt for os lidt små mennesker, siger min læge. Nu må i ikke få et billede af at jeg er sådan en lille krøbling, man kan ikke se det når jeg går overhovedet. Men sjovt alligevel!
  5. Jeg er afhængig af tøj, og shopping…Rigtig dårlig ting at være afhængig af, men heller det en så meget andet(stoffer, you name it). Men det koster penge pungen!
  6. Jeg er meget ustruktureret, og har ikke rigtig styr på så meget. Som til tider ikke kommer mig selv til gode! Men det er altid godt at være lidt flyvsk.
  7.  Jeg elsker at male – men mest abstrakte ting.
  8. Jeg elsker min familie! De betyder alverden for mig, og ville ikke kunne klare den ”store” verden uden dem!
  9. Jeg går i fitness 3 gange om ugen.
  10. Jeg er en meget passioneret person. Når jeg sætter mig for noget, så gør jeg det, og stopper ikke med det før jeg har fuldført mine mål.

 

Håber i føler i kender mig bare en smule mere nu. Både de mærkelige ting, de andre basale ting omkring mig og min personlighed.

 

XOXO

//FAVORITES & FAILURES OF THE MONTH//

Hej alle!

Tænker det kunne være sjovt at lave et indlæg, om fails og favoritter for hver måned, og dermed gøre det til en fast ting her på bloggen. Tænkte også det kunne være sjovt at hører om nogle af de skøre ting jeg har lavet, som er endt lidt galt måske…. Men også om ting der bare er blevet til nye favorit minder. Både om ting i hverdagen, men også om materielle ting. Selvom februar ikke er slut, er der helt klart både fails, og masser af favoritter!

Fails

  1. Siff(min veninde)og jeg skulle for nogle uger siden ud med en masse ansøgninger, til nye jobs. Vi skulle med en bybus ud til et supermarked, hvor hun skulle aflevere en ansøgning…og den bus tur endte ikke så godt mildt sagt…..Altså det der skete var, at efter vi havde været inde med hendes ansøgning, skulle vi med bussen tilbage til banegården. En tur der plejer at tage omkring 15 minutter, som endte ud i at tage 2 timer…Det lyder helt tosset, men vi kom til at tage den første bus den forkerte vej. Så vi ville tage en bus tilbage igen, til hvor vi stod på før, hvor vi så også tog en forkert bus. Vi endte med at tage en bus den forkerte retning, hvor den kørte til banegården, men vi skulle videre med den derfra også….Ja det lyder nok indviklet, men i hvert fald var ude på noget af en OMVEJ!
  2. Jeg har de sidste måneder været tæt på at blive kørt ned, mange gange…Det skyldes nok jeg slet ikke er opmærksom i trafikken til tider. En af gangene var jeg på vej over på den anden side af vejen, hvor en cykellist kom kørende. Der var ingen biler, så jeg gik bare over…men havde ikke set han kom cykelende. Så vi ender i en super akavet situation, hvor jeg stopper op så han kan kører, men han kører langsommere for at jeg skal komme over vejen,og sådan blev det ved. Lidt ligesom når man går imod nogle og går til den samme retning som dem, og det bare er akavet. Har i ikke også prøvet det? Men, han falder så af cyklen og jeg løber bare videre over vejen, hvilket jo var helt vildt dumt af mig. Han kom ikke til skade heldigvis.. Vi begge kiggede væk i frustration og akavethed

 

Favoritter

  1. I 18’års gave fik jeg en helt ny guitar af mine forældre! Det var den bedste af alle gaverne, blev SÅ GLAD. Vi købte den nogle dage inden min fødselsdag, hvor mig og min far tog ind i en musik forretning 4sound. Jeg havde kigget på en Fender guitar, som bare var sort og meget enkel. Den kostede ca. 1999 kr, men da vi kom ind i butikken, hang der en sort guitar, med perlemors detaljer og anderledes hals, hoved, og form. Blev forelsket i den i samme øjeblik jeg så den! Vi spurgte om hjælp af en af medarbejderne, jeg fortalte så at jeg havde kigget på den enkle udgave af Fender guitaren, hvor han peger op på den med perlemor. Og sagde det helt klart ville være bedst at købe den. Så efter en del snak endte vi med at købe den fantastiske og super flotte guitar! Den kostede så også 3000 kr, Men hold da op den har været det værd! Jeg har ikke lavet andet end at spille guitar, og bliver så glad hver  gang jeg kigger på den. Helt klart min største favorit her i februar!
  2. Min anden favorit er mine nye sneakers. Jeg er hoppet med på den lidt mainstream vogn, og købt et par addidas superstar i hvid. Selvom alle har dem, synes jeg virkelig det er en fed sko, og den kan bruges til så meget mere end den kedelige ”popstil” (undskyld). Men er så glad for dem, de er vildt fede og passer til rigtig meget. I øjeblikket er jeg vild med den lidt street agtige stil, hvor de også passer super godt ind! Og så kostede de heller ikke særlig meget…Find dem HER
  3. Har også for kort tid siden, fået nogle real techniques børster. Har deres expert face børste, som jeg så anvender til foundation(det anbefaler mange den til også), fik også en børste til øjenskygger, som jeg er VILDT glad for! De fungerer bare som de skal, og de er nemme at rengøre igen. Det er klart pengene værd, jeg synes man får noget rigtig godt til den pris de ligger i. De er ikke helt vildt dyre, synes jeg i hvert fald ikke. Find dem lige HER & HER

 

Håber i kunne lide det, i må gerne skrive i kommentaren om det er noget jeg skal blive ved med? Eller hvad der kunne fungere godt her på bloggen. Både ris og ros!

 

XOXO

//Kørte galt igår..//

 

Hej bloggen!

Jeg kørte GALT i nat….. Det var meget uhyggeligt, og ubehageligt sådan som tingene pludselig kan være ude af kontrol. Det er ikke første gang. Det er sket ca. hver nat de sidste par uger. Heldigvis er det også bare nogle voldsomme drømme. Så bare rolig, jeg er uskadt, men jeg har det meget ubehageligt og underligt omkring jeg drømmer det så ofte, og i øjeblikket hver nat. Jeg er sådan en der tror på, at mine drømme har noget at gøre med min underbevidsthed og ikke mindst mine følelser/tanker. Måske prøver drømmen at fortælle mig noget?

Hver nat har min drøm en eller anden handling, som til sidst ender ud i en flugt. Jeg sætter mig i bilen/eller sidder ved siden af en der kører. Jeg kører rundt i uendelighed, og drejer ned af sidegader, kører hen over marker, osv. Men drømmen slutter ved at jeg kører galt, og vågner med et set. Jeg har prøvet selv at komme op med nogle ting, som drømmen kunne betyde, men kunne ikke rigtig finde en forklaring.

Jeg snakkede med min veninde Siff, og fortalt omkring drømmen/drømmene jeg har haft. Hun tror også på det med at drømme har en betydning, for ens mentale helbred eller ”statement”. Hun synes drømmen lød meget mærkelig, og hun har ikke selv prøvet noget lignende. Vi prøvede så at søge lidt rundt på nettet, omkring drømme betydninger. Vi fandt forkellige andre der havde drømt det samme, og fundet betydningen.

At kører i bil eller sidde bag rattet, betyder at man er på vej mod noget, og at man skal finde ”vej i noget”. Jeg er lige fyldt 18 år, og er jo derfor ”voksen”, hvor en masse ”voksen” ting og ansvar medfølger. Jeg er meget forvirret omkring hvor jeg havner, når jeg en gang skal igang med mit liv på egen hånd.

Derfor tror jeg at drømmen, betyder at jeg er ved at finde den rigtig vej for mig selv. Altså hvad der er rigtigt og forkert. Som jeg skrev tidligere, kørte jeg i nogle af drømmene væk fra vejen, der hvor bilen hører til. Som nok betyder at jeg afprøver forskellige ting i den måde jeg lever på, og vil leve på i fremtiden. Kan lige så vel også betyde at jeg er på afveje, omkring hvor jeg egentlig skal være. Der sker mange ting omkring mig i øjeblikket, og jeg har en del beslutninger og ting jeg skal tage stilling til. Både omkring uddannelse, men også omkring ”mig selv”. Men i bund og grund betyder drømmen, at jeg er voksen, og snart skal på egen hånd og at der vil forud for det ske en masse prøvelser.

Jeg har bare generelt altid drømt meget, både om ligegyldige ting, men også betydningsfulde ting. Synes det er fascinerende, hvordan drømme udfolder sig af ens følelser, tanker, ens frygt osv.

Har i haft drømme, som er kommet igen og igen?

 

XOXO

//VINTER TØR HUD – 5 GODE RÅD//

Hej Bloggen!

Nu er vinteren efterhånden ved at være over os, og temperaturen falder. Det kan for mange resultere i tør hud. Jeg har i forevejen tør/sart hud, og skal passe på med hvilke produkter jeg bruger. Så jeg tænkte jeg ville dele ud af min viden, og give jer 5 gode råd:

 

  1. Sørg for at rense din hud rigtig godt, både morgen og aften. Hvis du i forevejen har sart hud, så pas også lidt på med make-up’en, da det kan være med til at tørre huden ud.
  2. Brug fugtgivende ansigtsmasker 1-3 gange om ugen. Jeg kan personligt anbefale at bruge Comwell Spalosophy Moisturizing Face Mask, da deres produkter kan anvendes til sart og tør hud, og giver masser af god fugt til huden. Mens den samtiddig fjerne urenheder.
  3. Find dig en god dagcremé, som sørger for at holde din hud fugtig, blød og frisk hele dagen, da din hud er ekstra sart og tør i vinter sæsonen. Jeg bruger selv Comwell Spalosophy Moisturizing Face Cream, og den fungere fantastisk på min hud. Jeg kan også anbefale Levevis Dagcremé til tør hud. Den er super god, og giver masser af god fugt til huden.
  4. Jeg bruger også en øjen-gel fra Magasin Nord serien, som også er rigtig god til at friske sit ”trætte” ansigt op om morgenen.
  5. Til sidst så er det altid en god idé at have en god læbepomade med i tasken, eller bare til at tage på om morgenen. Jeg er personligt vild med Mentholatum Lib Balm, du kan købe den næsten over alt, og er super god da den ikke indeholder vand. Det er vigtigt om vinteren at din læbepomade ikke indeholder vand. Hvis din læbepomade indeholder vand, kan du risikere i det frosne vejr at dine læber sprækker eller bliver meget tørre. (Da vand det fryser).

Håber dette kunne være til en hjælp for nogle, synes selv jeg nogle år har haft problemer med at finde nogle gode produkter. Så det er min guide til sund og smuk vinterhud.

Links til produkter, findes i teksten

XOXO

 

//PERFECT LOOK FOUNDATION//

foundation anmeldelse

Jeg har for lidt over en måned siden købt Nilens Jord – Perfect Look Foundation. Jeg skulle prøve noget nyt, da jeg har allergi. Denne foundation var et godt forslag til mig, da den indeholder hverken parfume eller parabener. Jeg har nu brugt den i en måned, og jeg er VILD med den! Har aldrig prøvet en så god foundation, tænkte at fordi jeg skulle have noget allergi venligt, ville det ikke blive så godt. Men hold da op, hvor er jeg glad for den. Er ikke vild med at se ud som om jeg har meget make-up på, men den her skjuler at man har foundation på. Virkelig positivt overrasket, kan helt klart anbefale den til jer derude. Prisen er i Matas 240 kr. Hvilket jeg synes er en rimelig pris, da man virkelig får noget for pengene! Jeg skal helt klart købe en ny, når den er brugt op. Jeg havde ellers overvejet at bestille en M.A.C face and body foundation hjem i stedet, men glad for mit endelig valg.
Selv foundationen er super nem at påføre, og ligger super godt på huden. Den giver medium dække, som jeg synes er standarden for mig.
Stor opfordring til at anskaffe sig denne, kan næsten kun ende med et godt resultat!

Kærligst Amalie Kristine

 

//STOPPER OP – TÆNKER LIDT

indlæg stopper op

For 3 måneder siden, startede jeg den her blog. På det tidspunkt, vidste jeg nok ikke helt hvad mit formål var med den. Det så bare så nemt ud, og fra min vinkel ikke specielt tidskrævende. Men blot en dejlig hobby. Jeg tog gruelig fejl, det tager meget lang tid at få tingene på benene, og finde den rigtige inspiration. Jeg har brugt bloggen meget få gange, og det er meget ærgerligt.

Jeg har været lidt i en bobbel siden jeg stoppede på efterskole. Jeg har skulle finde mange nye vaner og falde til ro i mine nye omgivelser. Jeg synes efterhånden jeg er ved at have en god rytme, overskud. Jeg får stille og roligt styr på alle mine halvfærdige projekter. Den næste på listen er bloggen her. Jeg har nu fået overskud, og tid til at presse det ind i min hverdag. Jeg har ikke en fritidsaktivitet som så mange andre, men nu vil jeg gøre dette til min. I starten tror jeg måske også jeg var bange for at blive dømt, at blive set underligt på eller få dumme kommentarer. Der har ikke været nogle, nok også fordi min aktivitet og udbredelse ikke er særlig stor (endnu). Som sagt, tingene er ved at vende. Alt sammen til det positive, og jeg smiler. Jeg har det godt. Her den anden dag på arbejdet, skulle jeg smide nogle gamle skoæsker ud fra ESPRIT. Hvor jeg opdagede at nede i kassen står der med stort:
”If you feel good, you look good.”

Det satte faktisk en del tanker igang i mig. Jeg tror mange grunde til man(jeg) ikke kan finde overskud, eller falde til ro i sig selv og sine omgivelser. Måske bunder i at man ikke acceptere sig selv, sine behov og hvem man er. Jeg har været igennem en kæmpe forandring inde for de sidste 3 år, og først nu falder jeg til ro i det hele. Jeg kan sige nu jeg acceptere hvem jeg er, og at det skal jeg være stolt af. Jeg har det godt, og dermed kan folk udefra og se du har det godt. Ved ikke helt præcist hvad min pointe skal være. Måske bare at hvile i sig selv, accepter DIG og at du er okay. Fald til ro, få styr på de ting der ligger og hæmmer dig i at slappe af. Til sidst en undskyldning til dem der måske havde lyst til at følge med her på bloggen, hvor jeg har været ubeskriveligt passiv.

Det er for alvor nu at, mit nye jeg folder sig ud. Og jeg tror jeg er klar.

//ET HELT NYT LIV//

Hej Bloggen!

Jeg har været meget passiv på bloggen i meget, meget lang tid! Det må i undskylde, og endda lige i min opstarts periode..:-( Men nu starter vi på ”NY”.

NYT NYT NYT NYT NYT NYT

Det er ord der laver den perfekte overskrift for mit liv i øjeblikket. D.27 Juni stoppede jeg mit tredje år på efterskole, hvilket var rigtig hårdt. Jeg var kun 14 år da jeg startede der i 8.klasse, og nu er der kun et halvt år til jeg bliver 18? Tiden er gået så stærkt, føler kun lige jeg var startet, som om det hele forsvandt på få sekunder. Ligesom en drøm. Det hele er en kæmpe omvæltning for mig, og har haft en del besvær med at få mig nye vaner og ikke mindst vænne mig af med de gamle. Det hele forsvandt på et split sekund, som at se en bunke sand sive igennem sine hænder. Der er rigtig mange mennesker der har gået ind og ud af mit liv de sidste 3 år, og der har været så mange nye ansigter hver sommer. Det kan ikke beskrives hvad et/flere efterskole ophold kan gøre ved en person. Man bliver modnet på en meget anderledes måde end i folkeskolen. Jeg føler mig mere klar til at blive voksen end  nogensinde før. De har givet mig det sidste skub inden jeg rigtig skal ud og forme mit eget liv. Som skrevet det hele er en kæmpe forandring af min hverdag, og mig selv. Det hele er nyt. Nyt er også godt, tror bare jeg skal igang med noget skole forhåbentlig og ved hjælp af det kommer godt forbi efterskole savnet.
Mine venner er også over 100 kilometer væk lige pludselig, før boede de lige ved siden af mig bag min væggen. Jeg har desværre ikke så meget kontakt med mine gamle venner mere efter alle de år, men håber på at jeg hurtigt får dannet mig en ny og ligeså god omgangskreds som i Odder.
Min optagelse på Event-koordinator uddannelsen, er gået lidt i koks på grund af en masse nye regler inden for uddannelsen. Derfor er jeg ikke helt sikret skolegang efter ferien alligevel..så det er meget frustrerende, ikke at kunne regne med noget endnu. Det hele har egentlig været et kæmpe kaos, men vil fra nu af få taget mig sammen til at passe bloggen og dyrke mine fritids interesser mere end hvad jeg har gjort, de foregående uger. Jeg må tage det hele lidt efter lidt, og stille få styr på rodet i alle mine planer. Bare det at få skrevet det ned virker helt klart mere overskueligt i hovedet også, så tak til bloggen. Imorgen tager jeg nogle New-in billeder. Jeg har haft nogle store shoppe indkøb og fund som jeg vil dele med jer! Udover det har jeg planlagt en masse gode indlæg. Så hvis nogle af jer der hopper forbi og læser dette, har en mega god idé til et godt indlæg eller andet som jeg kunne lave, så skriv det endelig i kommentaren!

Vi ses!